Vilde fremtidsplaner

Det er ikke størrelsen der betyder noget…

Hej Bloggen,

Jeg opfatter mig selv som værende et kæmpe romantisk fjols, fordi hver gang jeg skal gøre en romantisk gestus for min kæreste, så skal det helst larme så meget at de 1,3 miliarder indere på den anden side af jorden ikke er i tvivl om at jeg er ved at folde mig ud romantisk. Det er ikke nok med en solnedgang og et glas lækkert, Næh nej – jeg skal lige pifte det op med et strygeorkester og omtrent lige så mange rosenblade som indere, gerne smurt udover det hele. En købt stjerne i min kærestes navn og et indgraverede navneskilte i bænken vi sidder på, med ordene “Til …. Fra Kasper som altid vil sidde ved din side” selvfølgelig tyvstjålet fra min yndlings chick flick Notting Hill 🙂

Det som min kæreste gør, som jeg anser for værende meget større end min midlertidige impuls -romantik sindssyge. Er de små ting i hverdagen, som hele tiden er en konstant reminder om at jeg bliver værdsat og tænk ind, det gør at jeg føler mig elsket lige der mit i leverpostegen med dårlig ånde og grimt hår, de små situationer som for mig er tyve små wow, tak for dig oplevelser. Det behøver ikke være mere end F.eks. Den lagsange min kæreste lavede som kunne stå i mit køleskab da det var en sløv mdr. eller når jeg er løbet tør for voks og begynder mit brokkeri som oftes lyder på at jeg ikke lige fik nosset mig sammen til at få købt en ny. Nu er det ekstra irriterende fordi vi skal ud af døren, jamen så var der lige blevet tænkt på mig, og en ny voks var blevet købt. Jeg har hundredvis af eksempler på den lille kærlighed. Jeg synes i virkligheden den form for kærlighed er meget meget større end det brag jeg selv fyrre op for.  Jeg har beslutte mig for at jeg vil blive bedre til at tage min del af de små hverdags kærlighedshistorier, da jeg er af den overbevisning at det er dem som gør det muligt at bygge et helt liv op sammen med kærlighed fra start til slut. Jeg ser det som om vi bygger et kærlighedshus sammen, det bliver bygget af  én mursten af gangen, og der skal tusindevis af mursten til at gøre det hus unikt og kun vores, ikke bare én stor. 😉

Jeg siger ikke at det ene skal udelukke det andet, de store kærligheds erklæringer er jo dem man husker sammen og de er bestemt også super skønne men de små er dem der gør det muligt at have noget at huske tilbage på sammen.

Så selvom vi husker de store kærlighedes erklæringer må vi ikke glemme de små.

Blogger High Five

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vilde fremtidsplaner